Ni medarbejdere tog det store spring .... i faldskærm ! ( nu med foto's )

"Verdens fedeste nedtur" lovede annoncen i den 32. udgave af Klub Nyt. Som sjældent set positiv pessimist kunne jeg umuligt sidde den opfordring overhørig, så jeg sign'ede fluks op til en grænsebrydende weekend, der skulle virkeliggøre min ældste drøm: Et solospring med faldskærm. Kim Frederiksen havde på Flyvesektionens vegne taget initiativ til i samarbejde med Aversi Faldskærms Club (AFC) at arrangere et begynderkursus i faldskærmsspring fordelt over to dage. Fire timers teori fredag aften samt en times tid med praktiske øvelser lørdag morgen efterfulgt af et solospring fra 1.000 meters højde.

Fredag den 24. august kl. 19:00 sad således ni medarbejdere på skolebænken hos AFC lidt udenfor Haslev. De to yderst kompetente og - ikke uvæsentligt - tillidsvækkende instruktører; Bjarne og Andreas førte os de følgende timer gennem lidt historisk udvikling i faldskærmsdesign, en grundig gennemgang af grejet, teori om vindretning og radioprocedure. Hver springer har en radiomodtager i hjelmen, så man konstant er i kontakt med nedstyringsinstruktøren på jorden. Derefter gennemgik vi minutiøst selve springet, herunder exit fra flyet, kontrol af skærmen, styreprøve, orientering, flyvning, landing og sidst, men slet ikke mindst, nødprocedure, problemer og fejlfunktioner. Alle tænkelige - og et par utænkelige - situationer blev gennemgået, og da vi var færdige, var der ikke det, vi ikke følte, at vi ville kunne håndtere. Egentlig tog det næsten lidt af spændingen, for skrækscenariet "Hvad nu hvis jeg falder hurtigere til jorden end en blondinejoke til et kvindesagsmøde?" var ikke længere et issue.

Lørdag morgen kl. 08:00 stod vi igen hos AFC - enkelte havde medbragt soveposer og havde overnattet på en dertil indrettet... græsplæne!? En time senere havde vi hver især dinglet farefulde 15 cm. over jorden i en 'hoppegynge', mens nødproceduren blev indøvet, til vi kunne den på rygraden. Jeg fik den udsøgte fornøjelse at gøre selskab med Stine Brandbjerg, Claus Schrødder og Peter Fromberg samt vores hopmester Sabine på den første afgang, og lad mig slå fast med det samme: 1000 meter ser ud af væsentligt mere, end det lyder, men på vej op lykkedes det på mirakuløs vis Sabine at holde vores nerver i ro - lige indtil hun med kommandoen "Sid ud!" opfordrede til, at man svingede benene ud. Hvis pulsen ikke allerede på dette tidspunkt var på max., kom den det, da den næste kommando "Fortsæt!" tilkendegjorde, at det nu var tid til at tage fat i den støttestang, der går fra det yderste af vingen til undersiden af flyet og svinge sig ud. Fornemmelsen af at hænge i armene under en fly-vinge i 1000 meters højde kan umuligt beskrives (i hvert fald ikke uden at nævne James Bond) - det skal simpelthen opleves!

Jeg kan dårligt huske, hvad der skete i de ca. seks sekunder, der gik, fra hopmesteren gav en "thumb up" og råbte "GO!", til jeg stille og roligt hang og svævede i faldskærmen, mens jeg kiggede ned(!) på et par småskyer. Jeg nåede kun lige akkurat at kontrollere, at faldskærmen var, som den skulle være, da nedstyringsinstruktøren (selvsamme Kim Frederiksen)'s stemme lød i hjelmen; "Velkommen i luften springer nr. tre - du flyver nu, som du har lært" og det gjorde jeg så - kun afbrudt af egne jubelvræl og Kims instruktioner. I et par minutter kunne udsigten og stilheden nydes, mens Moder Jord nærmede sig i et yderst passende tempo. Selve landingen forløb smertefrit og stort set perfekt - vi landede alle indenfor et par meter fra landingsområdet, og har lige siden forsøgt at kontrollere vores øre-til-øre smil.

Det er absolut ikke sidste gang, jeg har forladt et fly i utide, og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg ikke kun taler for mig selv, når jeg proklamerer, at der er tale om en af de største oplevelser, man kan ønske sig - eller som det blev formuleret af en adrenalinpåvirket medspringer: "Det er helt klart bedre end at dykke, for man kan gøre det lige så mange gange på en dag, som man har lyst til... og så er der ingen hajer!".


~*Jacob Lund*~


Stine klar til sit første (men ikke sidste) spring.


Klar til afgang .... med humøret i top.


Der er f....... langt ned !


Instruktøren gi'r "Go", så er det BARE at give slip.


"1-2-3 og brems", der hjælpes med en blød landing via radio kontakt fra instruktøren.


Hele holdet samlet, efter at de sidste netop er landet.
Lars Clement, Tom S Johnsen, Alexander Moghal, Stine Brandbjerg, Peter Fromberg Nielsen, Jacob Lund, Mesut Aydas, Claus Schroeder-Hansen, og Thomas Helner.